Mød
Rutineplakaten
1 - Magnetisk Bagplade
Rutineplakatens magnetiske bagplade er lavet i udskåret stål som derefter er pulverlakeret i hvid med mat overflade. Pladen har rundede hjørner, så der er intet at skære sig på, og er monteret med 4 stærke magneter skruet fast på væggen. Den sidder derfor rigtig godt fast.
2 - Inddelingsmagneter
Der medfølger inddelingsmagneter til alle ugens 7 dage, samt 5 magneter til opdeling af dagen. Hver inddelingsmagnet har en visuel indikation af, hvad den betyder, såvel som en beskrivende tekst. Magnerne er lavet i blødt magnetfolie med mat overflade og dæmpede farver.
3 - Piktogram-Magneter
Piktogram-magneterne bruges til at visualisere dagens rutiner, gøremål og aftaler. Det er en visuel guide til, hvordan dagen kommer til at forløbe, og gør det nemt for personer med særlige behov for overblik eller udfordringer med hukommelsen, at navigere i dagen, og følge med i, hvad der kommer til at ske. Det giver en følelse af tryghed og kan være en stor hjælp til selvstændighed.
For at gøre overblikket endnu mere forståeligt, kan magneterne fjernes efterhånden som de er udført, eller man kan vælge at sætte en markør-magnet, så som et V-tegn, henover for at vise, at handlingen er udført.
Ved køb af en komplet Rutineplakat medfølger 20 piktogram-magneter sammensat til enten børn eller ældre og demente.
4 - Ur-Magnet (whiteboard)
Ur-magneterne har whiteboard overflade, således at du kan skrive præcise tidspunkter på med den medfølgende whiteboardtusch. Ofte er det information nok, blot at inddele dagen, men for nogle aftaler kan det være rart at kende det præcise tidspunkt.
Der medfølger 4 stk. ur-magneter og flere kan tilkøbes, såfremt der er behov.
5 - Magnetisk Billedramme
Magnetiske billedrammer er specielt en stor hjælp for demente, ældre og børn med autisme. De hjælper med at få sat ansigt på personer, f.eks. hvem der kommer på besøg, hvordan hjemmehjælperen ser ud, hvem der er legeaftale med og meget mere. Under billedet kan du skrive navn eller relation med en sprittusch.
Der medfølger to magnetiske billedrammer, der hver kan holde et billede på både forsiden og bagsiden. Billedet printer du selv ud på din printer, klipper ud og sætter i – super nemt.
Flere billedrammer kan tilkøbes.
6 - Holder til Inddelingsmagneter og Tusch
Den fastmonterede holder bruges til opbevaring af de inddelings-magneter der ikke er i brug, samt whiteboardtusch og ur-magneter.
Holderen er en vigtig del af Rutineplakatens funktionalitet, da den gør det nemt at holde styr på de tilhørende magneter og giver et naturligt sted at starte dagsopsætningen.
7 - Holder til Piktogram-magneter
Denne holder er også fastmonteret og passer perfekt til opbevaring af alle de piktogram-magneter du ikke skal bruge den pågældende dag. Holderens front kan vippe ud og give nem adgang til de magneterne.
Færdig pakke eller sammensæt selv
Rutineplakaten kan købes som en komplet, færdig pakke med 20 medfølgende piktogram-magneter sammensat specifikt til enten børn eller ældre. Du kan også vælge at købe en Rutineplakat uden piktogrammer og selv tilkøbe dem du skal bruge.
- Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Hvorfor bruge en Rutineplakat?
Tryghed i hverdagen
For mange personer kan det være svært at overskue dagens aftaler og huske rutinerne. Det skaber en utryghed fordi det er uforudsigeligt, eller fordi hukommelsen svigter. Ved at sætte billeder på, hvad der skal ske i løbet af dagen og hvornår, giver det ro i nuet og tryghed i hverdagen.
Selvstændighed & Selvværd
For især demensramte, bliver hverdagen præget af et større behov for assistance til normale gøremål. Det kan give en følelse af, at blive talt ned til eller få fjernet sit mandat i sin egen tilværelse. Her kan et visuelt overblik være en støtte, der kan skabe de rammer der skal til, for at opnå større selvstændighed, hvilket er en vigtig del af selvværdet.
Designet til voksne
Piktogrammer har længe været brugt til børn, og derfor er mange visuelle hjælpemidler også designet i et barnligt univers, med sjove motiver og kraftige farver. Vores piktogrammer er designet til at passe ind i et voksent hjem også. Farverne er dæmpede, motiverne er enkle og letforståelige, men æstetiske sådan at du godt kan have visuelle værktøjer hængende i hjemmet, uden at det ligner en børnehave.
Piktogrammer er både til børn og voksne
Vi gør meget ud af, at holde os opdateret på undersøgelser omkring brugen af visuel kommunikation til forskellige målgrupper. Du kan læse om nogle af fundne i vores vidensunivers, så du ikke kun behøver tage vores ord for, at piktogrammer er vejen frem.
100+ Forskellige Magneter
Vores sortiment favner allerede 100+ forskellige motiver og vi udvider konstant. Vi designer selv alle vores magneter, så hvis du mangler et specifikt motiv, som vi ikke allerede har, små du altid tage fat i os.



















